FORSIDE

FOREDRAGSHOLDER   &  MUSIKER

FRANK CLIFFORTH

Frank Clifforth – foredragsholder og musiker



Frank Clifforth blev landskendt, da han deltog i

X- Factor i 2016. Som tidligere misbruger og kriminel ankom han til programmet med en barsk historie i bagagen - men også med et budskab om, at det med håb, tro, vilje og hjælp fra de rette mennesker er muligt at forandre sit liv.


Frank Clifforth er i dag helt ude af alt misbrug og kriminalitet. Han har et velfungerende liv som foredragsholder, musiker, pædagog og (ikke mindst) som far for sin datter Shine.


Fra misbrug og kaos – til et nyt liv



Frank Clifforths barske og rørende biografi ”Og selvom vejen den var lang” udkom i maj 2017. Bogen er skrevet af Marianne Rohweder i samarbejde med Frank Clifforth for forlaget Peoples Press.


I bogen beskriver Frank barndommens utrygge opvækst i et hjem med alkoholmisbrug og vold. Om hvordan han dulmede uroen, frygten og ensomheden med stoffer, sprut og kriminalitet.


Og om at nå helt derud, hvor man må vælge, om man vil miste sig selv helt eller tage ansvar for sit liv.


Kaos og mørke er nu erstattet af lys, håb og en velfungerende dagligdag som pædagog, foredragsholder og musiker.


Frank Clifforths historie er mønsterbryderens fortælling om at skifte bane og forandre sit liv – på trods af alle odds.



Foredrag med Frank Clifforth


Frank Clifforth holder foredrag for både større og mindre grupper på skoler, institutioner, behandlingscentre mv.

Han kan også bookes til små intimarrangementer og til indlæg på konferencer, møder og kurser.


Han holder både foredrag for unge og for voksne.



Musik med Frank Clifforth



Har du brug for live musik til en afslappet loungestemning eller festmusik, der sikrer et fyldt dansegulv?


Du kan booke Frank Clifforth Solo eller sammen med sit band til både små og store arrangementer, hvor I har brug for live musik.



Frank Clifforth

frankclifforth@gmail.com

tlf.  (+45) 71 72 42 27

Copyright © Frank Clifforth


Skriv til webmaster