FOREDRAG & TEATER

FOREDRAG

Foredrag om misbrug, håb og forandring



Frank Clifforth er en stærk, nærværende og erfaren foredragsholder, der uden omsvøb lader sit publikum komme helt

tæt på.


Med ærlighed, åbenhed og en helt særlig dybde og indlevelse, kan man som tilhører til et foredrag ikke undgå at blive berørt af Franks historie og budskaber.


Frank Clifforth taler ind i hjertet på såvel unge som voksne.



Åbenhed skaber åbenhed. Den respons, jeg får både under og efter mine foredrag, vidner om, at der hos mange – både unge og voksne – er en stor længsel efter gensidig åbenhed, ærlighed og autentisk nærvær.



Når Frank Clifforth holder foredrag, gør han det med en forståelse, indsigt og rummelighed, der udspringer af både livserfaring, pædagogisk viden og psykologisk indsigt.


Frank pynter ikke på sin historie. Han er ikke bange for at fortælle sandheden – råt og usødet. Og han er ikke bange for at vise følelser.


Frank Clifforts faglige baggrund



Udover sin uddannelse i ”Livets Hårde Skole” er Frank Clifforth uddannet pædagog, og har gennemgået basisåret som misbrugsbehandler og psykoterapeut.


Frank har bl.a. arbejdet med narkomaner på Højlykke Behandlingscenter, og har været ansat som konsulent for Landsforeningen af Væresteder. Han har desuden arbejdet med misbrugere og udsatte unge på forskellige institutioner og væresteder.


Frank Clifforth bruger ofte musikken både i sit arbejde som pædagog og i sine foredrag. Musikken udgør et fælles tredje, der åbner op for følelser, samtaler og positiv relationsdannelse.

Målgrupper for foredrag om misbrug og forandring



Frank Clifforth holder foredrag for både større og mindre grupper – i mange forskellige sammenhænge.


Her er et udpluk:


  • Elever på skoler, efterskoler og gymnasier – læs om foredrag for unge på skoler her
  • Lærere, pædagoger og andre faggrupper, der arbejder med unge mennesker
  • Fagpersoner, der arbejder med udsatte borgere eller misbrugere
  • Jobcentre og andre aktører, der hjælper udsatte borgere
  • Institutioner og væresteder for socialt udsatte eller misbrugere
  • Pårørende til misbrugere
  • Forældre til teenagere og unge mennesker



Alle foredrag tilpasses målgruppen – og indholdet kan justeres efter jeres ønsker.


Foredrag om misbrug - med og uden musik



Frank Clifforth tilbyder både foredrag med og uden musik.


Vælger I at booke et foredrag med musik, er musikken med til at under-støtte og forstærke historien og budskabet.



Musik er en meget stor del af mit liv.

Musik kan være med til at åbne op for glemte oplevelser

og fortrængte følelser.


Jeg oplever ofte, at musikken bliver et afsæt for en god dialog,

og fungerer som en åbning til de svære samtaler –

både med børn, unge og voksne.


Pris på foredrag om misbrug og forandring



Prisen på foredrag afhænger af varighed og indhold.


Kontakt Frank Clifforth for en uforpligtende snak om indhold, pris mv.



BOG: Frank Clifforth – og selv om vejen den var lang



Læs den barske, inspirerende og tankevækkende biografi ”Frank Clifforth … og selv om vejen den var lang". Bogen er skrevet af forfatter Marianne Rohweder i samarbejde med Frank Clifforth. Bogen udkom på Peoples Press i maj 2017.



Frank Clifforth

frankclifforth@gmail.com

tlf.  (+45) 71 72 42 27

Copyright © Frank Clifforth


Skriv til webmaster