MUSIK

MUSIK

Live musik med Frank Clifforth



Jeg er født med en stemme indeni, som selv det vildeste stofmisbrug ikke har kunnet lukke munden på.


Udover koncerter på spillesteder kan Frank Clifforth Solo og Clifforth Band bookes af private og virksomheder til diverse arrangementer.


  • Mangler du afslappet lounge musik til en reception, en fødselsdag eller et arrangement i golfklubben?
  • Eller mangler du et professionelt band til at levere live musik til et arrangement privat eller i jeres virksomhed?


Frank Clifforth Solo og Clifforth Band er meget erfarne sangere og musikere - og det kan høres og mærkes.


Kontakt Frank her, og hør mere om muligheder og priser.

Lounge, mix eller upbeat live musik


– du bestemmer



Du kan booke Frank Clifforth Solo (alene eller med én eller flere musiker).


Du kan også vælge at booke hele Clifforth Band, når du ønsker et professionelt og erfarent liveband, der både spiller egne numre og covernumre.


Om det skal være rolig lounge musik til receptionen, et mix til fødselsdagen eller mere upbeat musik til dansegulvet, aftaler du med Frank inden arrangementet.


Frank Clifforth Solo og Clifforth Band kan bookes til både private arrangementer og firma-arrangementer.



Vil du vide mere om muligheder, priser og booking af live musik?



Vil du have topprofessionelt og vellydende live musik til din reception, fødselsdag, event, firmafest eller bryllupsreception, så kontakt Frank for en uforpligtende dialog, så finder I sammen den løsning, der passer bedst til netop dit arrangement.



Frank Clifforths musikalske CV



Frank har sunget og optrådt, fra han var helt lille. Han blev altid bedt om at synge for til familiefester og fødselsdage, og da han kom i SFO blev han ofte hentet over i børnehaven for at synge og optræde for børnene.



Tiden med Break Out og Know Your Fish



Tilbage i 1991 blev Frank Clifforth forsanger i bandet Break Out. De 5 medlemmer af bandet mødtes på en fritidsklub i Greve, og begyndte at spille musik.


I slut 90’erne og begyndelsen af 00’erne optrådte de som liveband både i Danmark og i udlandet.


Bandet deltog i flere talentkonkurrencer. De vandt bl.a. Se & Hørs talentkonkurrence, og spillede sig i finalen i Emergenza Rock & Melody Makers Contest.


Bandet skiftede navn til Know Your Fish i begyndelsen af 00’erne.


Break Out og Know Your Fish har udgivet flere CD’er. Know Your Fish blev opløst i 2004.


I 2008, da Frank var ude af sit misbrug, blev bandet genforenet ved en reunion-koncert i Portalen i Greve. Det blev en stor succes, og de gentog derfor koncerten i 2012 og i 2016.

X Factor 2016



I 2016 blev Frank Clifforth landskendt, da han deltog i X Factor. Duoen Clifforth & Hein tog danskerne med storm. Med sin stærke vokal sang Frank Clifforth lead på de fleste af duoens numre. Og Franks rå og følsomme stemme nåede dybt ind i danskernes stuer og hjerter.


Clifforth & Hein var blandt de sidste 5 artister i konkurrencen. De blev stemt ud af X Factor lige inden semifinalen.



Clifforth Band ser dagens lys



Da Frank Clifforth afsluttede X Factor i 2016, samlede han et band, der får navnet Clifforth Band.


Bandet består udover Frank (der synger lead-vokal og spiller guitar), af de to gamle musikvenner og bandmedlemmer fra Break Out og Know Your Fish, nemlig Kim Fussing på trommer og percussion og Jacob Kristiansen bas, guitar og kor.


Ny i bandet er Lorentz How Aarhus (leadguitar, rytmeguitar og kor).


Bandet spiller koncerter på spillesteder og til diverse arrangementer privat og i virksomheder.



Hør et sammendrag af numre med Clifforth Band.


Hør nummeret Det Lille Barn (2017)


Intimkoncerter



Frank Clifforths intimkoncerter er på mange måder blevet hans musikalske varemærke.



Frank Clifforth

frankclifforth@gmail.com

tlf.  (+45) 71 72 42 27

Copyright © Frank Clifforth


Skriv til webmaster